Henrijette del 3

Hvad er Borderline?

Den “rigtige” betegnelse for Borderline er først og fremmest Emotionel Ustabil Personlighedsforstyrrelse men for nemhedens skyld vil jeg kalde det Borderline i resten af teksten. Det er dog vigtigt at bruge den rigtige betegnelse overfor sig selv og sammen med andre, da den bedre beskriver hvad man kæmper med en selve begrebet “borderline” 

For hvad er det egentlig?

“Borderline” er faktisk en engelsk betegnelse for det man i gamle dage kaldte “grænsepsykotisk” fordi man mente af dem der led af det, lå konstant på grænsen mellem psykotisk og neurotisk. Det er både rigtigt og forkert at beskrive det sådan, og det er også derfor jeg personligt selv finder Emotionel Ustabil som værende en meget bedre beskrivelse. Fordi folk med Borderline er ikke nødvendigvis hverken psykotiske eller neurotiske – men derimod bare mennesker der pga. Oplevelser i deres opvækst og ungdom oftest har svært ved at vide hvordan man reagerer på tingene på en mere hensigtsmæssig og sund måde. 

Symptomer på Borderline kan være:

• Impulsivitet 
• Manglende identitetsfølelse 
• Vrede
• Ustabile følelser
• Ustabilt humør
• Konstant føle sig svigtet og/eller forladt
• Selvdestriktivitet 
• (Depression)
• (Angst)

Disse ting er også ord mange kan sætte på sine teenageår, og derfor kan det også være svært at vide om man “bare er ung” eller faktisk har reelle problemer der skal tages hånd om. Mange med Borderline kan også opleve af nogle af symptomerne forsvinder når de bliver ældre. Dette er dog ikke ensbetydende med at man ikke stadig har Borderline, men måske mere et udtryk for at nogle af tingene lærer man selv at klare på en bedre måde når man bliver ældre. 

Angst og depression står i parentes fordi det ikke nødvendigvis er direkte symptomer men derimod følgesygdomme, som mange oplever. Jeg har faktisk ikke kendt nogen gennem gruppeterapi med Borderline som ikke også led af angst og depression. 

Derudover er der mange med denne sygdom som udvikler et form for misbrug, hvilket passer fint under den selvdestruktive adfærd som følger med. Mange dulmer de følelsesmæssige smerter med alkohol og stoffer. Jeg har selv været en af dem. 

Hvorfor får man Borderline?

Der er ikke ligefrem en klar formular på hvorfor man får Borderline, da det ikke er en sygdom som man udvikler rent kemisk i hjernen, som man fx kan med depression. Ikke at sige at det ikke godt kan hænge sammen, for det kan det sagtens! Mange psykiske sygdomme har alle ting der går hånd i hånd. 

Borderline kommer af at man er vokset op med en eller anden form for ustabilitet i sit liv, som har skabt nogle reaktionsmønstre og tanker som man senere hen stadig ser som “normalt” og derfor reagerer man anderledes på tingene end de fleste andre gør. Fx er jeg selv blevet mobbet det alle 10 år i folkeskolen, og havde derfor aldrig lært at finde mig tilpas eller føle at folk kunne lide mig for den jeg var. Jeg higede konstant efter bekræftelse og da jeg blev teenager i gymnasiet var jeg ligeglad med om den kom fra klassekammerater der ville have sex med mig, eller gennem venner eller gennem undervisningen. Jeg ville konstant være sikker på at alle synes jeg var god nok, og hvis jeg ikke følte jeg var god nok så knækkede jeg sammen, blev dybt deprimeret og til tider skadede mig selv. 

Man kan faktisk godt sammenligne PTSD og Borderline på hvorfor man får det. Det er begge to sygdomme som kommer efter traumatiske tider i ens liv, og sætter sig på en måde at man ændre adfærd. Og ja man kan også sagtens opleve traumatiske ting uden at udvikle Borderline. 

Behandling af Borderline

Dette har jeg tyvstjålet fra Psykiatrifonden så jeg er sikker på at det er 100% faktuelt korrekt

Behandlingen af borderline kan være forskellige former for psykoterapi (Sundhedsstyrelsen 2015). Psykoterapi er en fællesbetegnelse for samtaleterapi, hvor patienten ved hjælp af opnår indsigt i psykiske problemer, således disse kan håndteres og løses.  

Blandt de terapiformer, der har vist sig effektive over for patienter med borderline kan nævnes Skemafokuseret terapi (SFT), mentaliseringsbaseret terapi og kognitiv adfærdsterapi (Sundhedsstyrelsen 2015), ligesom dialektisk adfærdsterapi (DAT) er også en psykologisk behandling, som benyttes til borderline.  DAT består flere hovedelementer bl.a. mindfulness og accept af egne symptomer og med både individuel terapi, gruppeterapi og telefonisk rådgivning. (O’Connell og Dowling 2014)

En del af behandlingen kan også være psykoedukation. Psykoedukation er en uddannelse i egen sygdom, således at personen kan få redskaber og bedre muligheder for at håndtere lidelsen. 

Der kan også udvikles kriseplaner, som kan bruges i forbindelse med krisetilfælde med selvdestruktiv adfærd. Kriseplanen udarbejdes i samarbejde med patienten, og formålet med planen er at give patienten handlemuligheder i krisesituationer (Sundhedsstyrelsen 2015).

Jeg har personligt selv gået i DAT terapi i et år og det har hjulpet mig uendeligt meget! 

Håber dette lille skriv kan give et bedre indblik I hvad jeg kæmper med dagligt, og så mange andre i vores lille land og hvad du selv måske kunne kæmpe med. Husk dog altid at tage fat i din egen læge hvis du har psykiske problemer!